Annonce
Nyheder1 time siden

Internt dokument: Planet Nusa problematiserede ansats moderskab

Et internt dokument viser, hvordan en ledende medarbejder i Planet Nusa problematiserede, at en ansat havde et barn. “I Planet Nusa er der altid plads til at have børn”, siger de i dag
Mille Skat Jensen og Kristine Esmer stiftede tøjvirk
Skandaleafsløringerne om Planet Nusa fortsætter.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Af et internt dokument fra det succesfulde danske tøjmærke Planet Nusa fremgår det, hvordan en ledende medarbejder problematiserer, at en ansat havde et barn.

- Hun havde holdt det hemmeligt til jobsamtalerne, at hun var mor, hvilket gjorde at hun ofte skulle gå kl 15, står der i dokumentet, som RADIO IIII er i besiddelse af.

Medarbejderen, Simone Graugaard Løkke, blev opsagt af Planet Nusa to måneder efter, at hun startede som Brand & Projekt Manager i maj 2023.

På det tidspunkt gik Simone Graugaard Løkkes datter i vuggestue; opgaven med at hente barnet om eftermiddagen blev delt med hendes mand, forklarer hun.

- Opsigelsen og det, der blev sagt mellem linjerne, bekræftede mig helt tydeligt i, at man ikke kunne rumme, at jeg havde et barn på den her arbejdsplads, siger hun til RADIO IIII.

Annonce

I det interne dokument, der er udarbejdet med input fra Planets Nusas to grundlæggere og mindst tre andre ledende medarbejdere i 2024, fortsætter noten til Simone Graugaard Løkke:

- Vi opsagde hende i prøveperioden og havde en fornuftig snak, da hun blev opsagt og nåede til enighed om, at det ikke var en arbejdsgang for hende.

Den rejser til sidst spørgsmålet, om hun kan være blevet “bittersur” over forløbet efterfølgende.

Annonce

Liv Berit Starheim, der er lektor på SDU og ekspert i arbejdsmiljø, vurderer, at den konkrete sag er på “grænsen”.

- Det er ikke hendes forpligtelse at oplyse private ting til en ansættelsessamtale. Det angår ikke virksomheden, siger hun og understreger, at arbejdsgiveren ikke må spørge til et privat forhold.

Ifølge Simone Graugaard Løkke oplevede hun allerede kort efter ansættelsen, at hendes rolle som mor gav problemer.

Annonce

- De gange om ugen, hvor jeg hentede, skulle jeg gå kl. 15.45, og det kunne jeg godt mærke, at der var rigtig dårlig stemning omkring. Særligt fra min chefs side. Det betød, at jeg cyklede hen imod institutionen, med ondt i maven og en nervøs følelse af, ’hvad er det, jeg gør galt’, siger hun.

- Jeg følte, at de pillede mig fra hinanden frem for at løfte mig op. Og det er jo det modsatte af, hvad deres community handler om, og hvad de brander sig på, siger hun.

Annonce

Planet Nusa ønsker ikke at kommentere det konkrete forløb eller beskrivelserne i det interne dokument.

- I Planet Nusa er der altid plads til at have børn. Der spørges ikke om familiære forhold til en ansættelsessamtale – det er helt op til medarbejderen selv, hvad de ønsker at dele, og som potentiel medarbejder bliver man i en ansættelsessamtale ikke bedømt ud fra, om man har børn. Både en af stifterne og en lang række medarbejdere og ledere har selv børn, oplyser virksomheden i et skriftligt svar til RADIO IIII.

Annonce

Sponsoreret indhold