Nyheder9. november 2021

Instruktør bekræfter: "Squid Game" vender tilbage med sæson 2

Den ultrapopulære Netflix-serie får en opfølger
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvis du er en af dem, der også binge-watchede den sydkoreanske Netflix-serie "Squid Game" er der gode nyheder.

Efter stort pres har seriens instruktør, Hwang Dong-Hyuk, nu endelig afsløret, at der kommer endnu en sæson.

Det skriver Unilad.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/squidgame_unit_103_1280.jpg
 Foto: Netflix

Foto: Netflix

Ifølge instruktøren har presset været så stort, at han ikke havde andre valg end at kvittere med en sæson 2.

Dong-Hyuk kommer ikke nærmere ind på handlingen i den nye sæson, men forsikrer, at han er i gang med planlægningen.

For godt en måned siden hintede instruktøren dog om, at opfølgeren ville koncentrere sig om den maskerede "Frontmand" og politiets rolle.

"Squid Game" havde premiere på Netflix 17. september og blev hurtigt en af de mest populære tv-serier i verden, og den mest populære på Netflix nogensinde.

Det vides endnu ikke, hvornår sæson 2 får premiere.

Sponsoreret indhold