Nyheder4. februar 2015

Inger Støjberg i shitstorm efter biograftur

Opdatering om indvandrerdrenge fik nettet til at eksplodere
Af af
Inger Støjberg er havnet i en shitstorm efter sin opdatering på Facebook.
Inger Støjberg er havnet i en shitstorm efter sin opdatering på Facebook.
 Foto: Kaspar Wenstrup



En statusopdatering om indvandrerdrenges opførsel i en biografsal i aftes af Venstres Inger Støjberg, har fået de sociale medier i Danmark til at eksplodere.

Inger Støjberg var i biografen og skrev efterfølgende om oplevelsen i biografsalen på Facebook:

"- Hvornår lærer I at opføre jer ordentligt?
Jeg er lige kommet hjem fra biografen. Her sad en flok indvandrerdrenge på vel omkring 14-15 år bag ved mig, og generede fra start til slut. De sparkede på stolen, talte, kommenterede og kastede med slik.
Hvornår er der nogen forældre der griber ind, og hvornår sænker I drenge skuldrene? I bor i Danmark, og jeg begriber simpelthen ikke, at I ikke gør jer umage for at opføre jer ordentligt. I bliver ikke til noget, hvis I fortsætter sådan.
Jeg vil hellere end gerne give jer en chance, og jeg ønsker, at I skal blive en del af vort samfund. Gode borgere, der bidrager. Men fortsætter I på samme måde som nu, så får I det rigtigt svært.
Behandl andre som I selv gerne vil behandles, hvor svært er det?"

Og så gik det ellers løs.

LÆS OGSÅ: Støjberg kæreste med Fredes livvagt

Støjbergs opdatering har i skrivende stund alene på Facebook fået næsten 21.000 likes er blevet delt 1.271 gange og har resulteret i 4.400 kommentarer.

En meget stor del af kommentarerne går hårdt til Inger Støjberg, og budskabet er, at hun generaliserer og hænger indvandrere ud på en billig baggrund, når hun blot har været udsat for almindelig teenage-opførsel

- Du har helt ret Inger. Dårligt opførsel er udelukkende forbundet med etnicitet! Hvad Mogens Glistrup ikke nåede at få sagt, klarer du meget fint for ham, skriver en Facebookbruger som reaktion på Støjbergs indlæg.

LÆS OGSÅ: - Jeg skal skilles

En anden bruger er af nogenlunde samme opfattelse:

- Kære Inger.
Hvis drengene havde haft en enisk dansk baggrund, havde det så ikke også været et problem?
Hvorfor er det at hver gang at "Mikkel" har problemet med sin opførsel, så er det et adfærdsproblem, mens at når det handler om "Muhammed" så er det integrationsproblem?, skriver brugeren.

Også flere kendisser og politiker-kolleger har reageret:

Seriøst, Inger Støjberg: 'Indvandrerdrenge' der kaster m slik? Er der ingen point, der er for billige for dig?, skriver transportminister Magnus Heunicke på Twitter.

Tidligere vært på Aftenshowet, Abdel Aziz Mahmoud, reagerer med ironi på Twitter:

- Hvornår lærer mobilen at opføre sig ordentligt! Allerede nu er den nede på 56%! Mobilen bor i Danmark! Hvor er forældrene!? #JeSuisInger, skriver Abdel Aziz Mahmoud.

Vært på Natholdet på TV 2, Anders Breinholt, mener at Inger Støjberg bør blive klummeskriver på Ralf Pittelkows og Karen Jespersens udgivelse, Den Korte Avis. Og på Twitter følger han sin første kommentar op.

- Okay, Inger STØJberg er oprørt efter en biograftur, så skal du se hende når hun ikke kan få Nuggets, skriver Breinholt og linker til denne video:



Du kan se Støjbergs oprindelige statusopdatering og reaktionerne her:

Sponsoreret indhold