Nyheder3. september 2022

Inger Støjberg hyrer sin gamle ven: Stod bag hende i rigsretssagen

Danmarksdemokraterne har fået en strategichef, der i den grad er "ven af huset"
Inger Støjberg har hyret sin særlige rådgiver Mark Thorsen til at hjælpe hendes nye parti til en sejr.
Inger Støjberg har hyret sin særlige rådgiver Mark Thorsen til at hjælpe hendes nye parti til en sejr. Det sikrer hende en af "mørkets fyrster", der forstår håndværket, som kræves for at vende virkeligheden til sin arbejdsgivers fordel.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Inger - her er min statsminister

Man kalder dem mørkets fyrster.

Spindoktorerne, der trækker i trådene bag ministre og andre magtfulde mennesker. Og som sjældent får snavs på sig, når de politiske bomber eksploderer omkring dem.

I den kategori kan man uden problemer placere Mark Thorsen, der er manden med hånden dybt inde i Inger Støjbergs politiske og ganske betændte fortid som udlændingeminister.

Og nu er han så blevet strategichef i Danmarksdemokraterne, kan Politiken i dag afsløre. Dermed har Inger Støjberg hyret en tæt ven af huset og hende selv.

- Jeg hedder faktisk Mark Arne Thorsen, lød det fra spindoktoren, da han i september sidste år selv måtte en tur ind Rigsretten. Nu er han tilbage som Inger Støjbergs tro væbner.
- Jeg hedder faktisk Mark Arne Thorsen, lød det fra spindoktoren, da han i september sidste år selv måtte en tur forbi Rigsretten. Nu er han tilbage som Inger Støjbergs tro væbner.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mark Thorsen stod således last og brast med Inger Støjberg, da der faldt brænde ned over i hende i Rigsretten, der som bekendt idømte hende en fængselsstraf.

Selv slap han væk i tide til et lukrativt job i Frederiksberg Kommune, men er altså nu tilbage i skyggerne på Christiansborg.

Modvilligt bekræfter Mark Thorsen over for Politiken, at han er inde i varmen hos Støjberg.

Men kun fordi han er tvunget til det, efter Folketinget har sat ham på dets interne telefonliste under overskriften "strategichef hos Danmarksdemokraterne".

Bag om Mark Thorsen

Mark Thorsen var Inger Støjbergs særlige rådgiver i de år, hvor hun var integrationsminister for Venstre.

Det var som integrationsminister, at Inger Støjberg kom med den instruks, der senere skulle danne grundlag for den undersøgelseskommission, der er kendt som Instrukskommissionen.

Instruksen endte med at koste Inger Støjberg en rigsretssag, hvor hun blev idømt 60 dages ubetinget fængsel.

Efter valget i 2019 stoppede Mark Thorsen på Christiansborg. Han har siden arbejdet som formidlings- og kommunikationschef i Frederiksberg Kommune.

Inger Støjberg har fået flere tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti med i Danmarksdemokraterne, blandt andre Søren Espersen og Peter Skaarup.

Sponsoreret indhold