Nyheder14. april 2014

Ingen lyst til lang barsel

Signe Egholm Olsen ville hellere arbejde end gå hjemme i et år
https://imgix.seoghoer.dk/media/249040f8c65142bcb698f4bbe9357a3a.jpg
 Foto: All Over



Da skuespillerinden Signe Egholm Olsen i 2011 fik datteren Billie Jo sammen med sangeren Jimmy Jørgensen, havde hun faktisk slet ikke lyst til at gå hjemme og pyldre om babyen i et helt år. Det skriver ugebladet SØNDAG.

For hvor andre nybagte forældre nyder tid til mødregruppe, babysvømning og café-ture med barnevogn og ligesindede veninder, så ville skuespillerinden gerne tilbage på jobbet.

- Som freelancer kunne jeg godt have gået hjemme et år og helliget mig moderrollen. Men jeg havde ikke lyst. Og det handlede ikke om, at jeg ikke var glad for at blive mor, men om, at jeg bare også stadig var rigtig glad for mit arbejde, siger hun til SØNDAG.

LÆS OGSÅ: Signe Egholm Olsen: Dårlig samvittighed er en del af det at være mor

Og måske lysten til arbejde frem for barsel hang sammen med en simpel frygt. Efter fødslen tvivlede Signe nemlig flere gange på, om hun mon overhovedet kunne finde ud af det der skuespil mere.

- Lige da jeg havde født, tænkte jeg: Hvad nu, hvis jeg slet ikke kan finde ud af at spille mere? Hvad nu, hvis det, jeg kan, slet ikke er der længere? Hvad skal jeg så lave, fortæller Signe Egholm Olsen til ugebladet.

LÆS OGSÅ: Jimmy Jørgensen og Signe Egholm Olsen fik en pige

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/901505dd40494f8db8ce4a2cd46134af.jpg


Farmand Jørgensen skubbede flittigt barnevognen lige efter fødslen af parrets lille datter Billie Jo (Foto: Dan Mariegaard)

LÆS OGSÅ: Derfor vil Cecilie Beck ikke have børn med Tantholdt

Skuespillerinden kom hurtigt i gang med jobbet igen, og modsat hvad hun frygtede, fik det at blive mor faktisk en positiv effekt på arbejdslivet.

- Jeg synes, der er kommet en anden ro. Altså, der er også stadig kaos inden i mig. Men en anden ro, fordi der er nogle ting, der er blevet nemmere for mig i forhold til at stemple ind og ud af min arbejdsdag, hvor den før fik lov at fylde hele dagen og aftenen og natten, siger hun og fortsætter:

- Jeg kan mærke, at det er godt for mig, at mit arbejde ikke får lov at fylde det hele. Jeg er måske ikke blevet en bedre skuespiller, men jeg er heller ikke blevet en dårligere skuespiller af, at mit arbejde ikke længere fylder alt, og at der er kommet noget andet i mit liv, der er vigtigere.

LÆS OGSÅ: Se Jimmy Jørgensen som sexy daddy


Sponsoreret indhold