Nyheder30. oktober 2018

Ingen Danish Music Awards i år

Danish Music Awards bliver ikke uddelt i 2018
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/danish-music-awards-3010201.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Siden 1989 har der været uddelt Danish Music Awards, hvor danske musikere er blevet hyldet for deres præstationer og udgivelser i det forgangne år.

Men i 2018 bliver der for første gang i tre årtier ikke uddelt statuetter til dansk musiklivs ypperste repræsentanter.

Det skriver BT.

De kendte til rød løber ved Danish Music Awards 2017:

Det er den danske afdeling af pladeselskabernes internationale brancheorganisation IFPI, der står bag uddelingen.

Men selv om prisen ikke bliver uddelt i et år, hvor vi med Kim Larsens død mistede en af de absolut største udøvere, så er der ikke tale om, at Danish Music Awards, ikke vender tilbage.

Arrangørerne kalder årets pause for en mulighed for at gentænke konceptet.

Lasse Lindholm, kommunikationschef for brancheorganisationen Ifpi, der plejer at stå for arrangementet, oplyser til BT, at man efter en del år med samme format nu arbejder på en opdatering af showet, og at man gerne vil gøre det ordentligt og derfor først er tilbage i 2019. Danish Music Awards er blevet sendt skiftevis på DR og TV 2 siden begyndelsen i 1989.
I starten hed den blot Ifpi-prisen men blev efter to år omdøbt til 'Dansk Grammy'. Siden 2001 har prisen heddet 'Danish Music Awards'. Den mest vindende kunstner er den nyslåede morfar, Thomas Helmig, der i alt har hentet 16 priser gennem karrieren. Afdøde Kim Larsen har vundet en enkelt gang.
Det var prisen for 'Årets sang' i 1989 for hittet 'Tarzan Mamma Mia'. Sidste år var Anders Breinholt vært på showet på TV 2, hvor 478.000 seere kiggede med, da dansk musik hyldede sig selv.

Sponsoreret indhold