Nyheder3. april 2014

Inge Correll tabte sag i byretten

Takt og tone-mesteren tabte sag om fartbøde og klip i kørekortet
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/dd5266a42afe4e5f9a49ecdb174afcb2.jpg
 Foto: ALL OVER





Der findes næppe nogen mere retlydig borger i landet end Inge Correll, som med mellemrum dukker op på tv-skærmen for at fortælle om god opførsel.

Men nu har Thorkild Thyrring fået en forbundsfælle i den 75-årige Correll, som til trods for, at hun har brudt loven, føler sig uretfærdigt behandlet efter at være blevet knipset af en af politiets fartkontroller.

Tirsdag mødte Inge Correll derfor op i Lyngby ret i håb om at kunne tale sig fra en bøde på 2.500 kr. og et klip i kørekortet.

LÆS OGSÅ: Inge Correll: Køb mit luksushjem

Inge Corrells vilde ridt på Strandvejen ved Klampenborg fandt sted den 27. november sidste år.

-Jeg erkender at have kørt 68 kilometer i timen, og jeg har fuld respekt for, at man kun må køre 50 kilometer i timen i bymæssig bebyggelse, men stedet, hvor jeg blev knaldet, har intet med bymæssig bebyggelse at gøre, sagde Inge Correll, som mødte op uden forsvarer.

Inge Correll, som er svigermor til den tidligere tv-kendis Paula Larrain, viste dommeren nogle fotos fra det øde stykke af Strandvejen, hvor politiets fartkontrol holdt, da hun med 68 km/t kom susende i sin Golf. Men dommeren lod sig ikke overbevise. Landsretten har nemlig i en tidligere sag afgjort, at vejstykket er byzone.

LÆS OGSÅ: Paula Larrain skal sklles

Inge Correll måtte derfor gå fra retten uden udsigt til at kunne få sine 2.500 kr. tilbage. Bøden er selvfølgelig betalt til tiden.

For Inge Correll handlede hendes fremmøde i retten også mere om moral og principper end om penge og jura.

LÆS OGSÅ: Mads Steffensen taget af politiet

- Politiets fartkontrol har intet med trafiksikkerhed at gøre. Det er bondefangeri og en pengemaskine. Jeg synes, det er nødvendigt at forklare, hvad borgerne bliver udsat for, tordnede den fartglade dame, som sikkert har mange sympatisører.

Undgå selv en fartbøde - se her stedet , hvor politiets fartkontrol befandt sig, da Inge Correll blev snuppet.

LÆS OGSÅ: Paula Larrain er en glad tyksak






Sponsoreret indhold