Nyheder3. januar 2022

Influenza og corona kombineret: Israel registrerer første smittetilfælde med "Flurona"

En patient er for første gang testet positiv for corona og influenza på samme tid
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

For første gang under hele pandemien er en person blevet testet positiv med både covid-19 og influenza på samme tid.

Det skriver det israelske medie Hamodia.

Dobbelt-sygdommen har fået det lidet flatterende navn "Flurona".

Flurona-tilfældet blev opdaget hos en gravid kvinde tidligere på ugen i Rabin Medical Center i forstaden til Tel Aviv, Petah Tiqwa.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pcr.jpg
 Arkivoto: MEGA

Det er første gang under hele pandemien, at en person er testet positiv for både corona og influenza samtidigt. Foto: MEGA

- Hun blev diagnosticeret med influenza og coronavirus, så snart hun kom. Begge tests var positive, selv efter vi tjekkede igen, siger professor Arnon Vizhnitser, der er chef for den gynækologiske afdeling på hospitalet.

Ifølge hospitalet er kvinden hverken vaccineret mod coronavirus eller influenza, men hun har det godt.

Sundhedsministeriet i Israel undersøger stadigvæk sygdomsforløbet hos kvinden, der i første omgang synes at være relativt mildt.

Det er dog for tidligt at fastslå, hvorvidt en kombination af influenza og coronavirus kan føre til et sværere sygdomsforløb.

- Sygdommen er den samme. De er begge virus og kan give problemer med vejtrækningen, eftersom de angriber de øvre luftveje, siger professor Arnon Vizhnitser.

Selvom der endnu kun er registreret et enkelt tilfælde af Flurona, forventer sundhedsmyndighederne i Israel, at langt flere har haft begge sygdomme uden at blive diagnosticeret.

Sponsoreret indhold