Nyheder22. oktober 2008

Infernal: I flydrama

Duoen Lina Rafn og Paw Lagermann fik nerver på, da piloten pludselig meddelte, at der var problemer med landingsstellet på deres fly
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/infernal-flydrama2-jpg.jpg

Med tanke på det fly-dramaet med et Dash 8-fly i Aalborg Lufthavn i januar, fremkaldte det berettiget sved på panden hos musikduoen Infernal, da piloten i deres Dash 7-fly kort efter starten i Nuuk måtte vende om på grund af problemer med landingsstellet.

Det skete, da Lina Rafn og Paw Lagermann var på vej i propelflyet mellem den grønlandske hovedstad og bygden Narsarsuaq, hvor de skulle optræde.

- Jeg sad og lyttede til musik i høretelefoner, da Lina puffede til mig, efter at piloten over højttalerne havde informeret om problemet. Han forsikrede, at det ikke var alvorligt, men sikkerhedsreglerne foreskrev altså, at der skulle vendes om for et tjek i lufthavnen, siger Paw Lagermann og fortsætter:

- Det var naturligvis en ubehagelig situation for os alle, men kabinepersonalet var dygtige til at berolige os, så vi ikke gik i
panik.

Seksdages-besøg
Popbandet opholdt sig i Grønland i seks dage, hvor de besøgte flere bygder for optræden og interviews til radiostationer. De fik også lejlighed til at skænke sig et glas whisky on the rocks på indlandsisen.

Den 8. november vil bandet være optøet og meget flyvende i K.B. Hallen, hvor de giver koncert.

Sponsoreret indhold