Nyheder10. marts 2015

Inez sultede sig selv

Sangerinden indrømmer, at hun har brugt drastiske metoder i kampen om den perfekte krop
Inez er både sanger og forfatter
Inez er både sanger og forfatter
 Foto: Kaspar Wenstrup





Tynd? For tynd? Plussize? For tyk?

Kvindeidealet bliver diskuteret mere end nogensinde blandt de danske kvinder, og det kan være svært at leve op til modebranchens idealer om den slanke kvindekrop. Inez Gavilanes har følt presset for at opnå den perfekte krop, hvilket drev hende til drastiske slankemetoder.

- Enten kunne jeg gå på sultekur for at blive tilfreds. Det har jeg prøvet, og jeg endte alligevel aldrig med at blive helt tilfreds. Eller også kunne jeg lære at acceptere mig selv, som det jeg er. Jeg har haft store kriser om, hvordan jeg havde det med min krop, men jeg er kommet frem til, at jeg er dejlig, som jeg er. Jeg er lækker også med appelsinhud, en ekstra delle og alt, fortæller sangerinde og forfatter Inez Gavilanes.

Det er i forbindelse med udgivelsen af Inez Gavilanes' nye bog "Hej Smukke", som er en skønhedsbog til kvinder i alle aldre, at snakken om krop og accept kommer på tale. Den nye bog sætter fokus på, at kvinder skal acceptere dem selv, som dem de er, og at de ikke leve i en konstant jagt efter at ændre på sig selv. En følelse som Inez selv har kæmpet meget med.

- Det er vigtigt, at pigerne ved, at min bog ikke får dem til at blive skønnere, men at den kan hjælpe dem med forstå, at de er skønne, som de er. Jeg bruger da gerne timer foran spejlet, for jeg mener heller ikke, at man skal ligne den grimmeste udgave af sig selv. Men det handler om, at man skal fremhæve sine egne træk og ikke at lave dem om, fortæller forfatterinden.

Bogen "Hej Smukke" udkommer i juni.

Sponsoreret indhold