Nyheder11. december 2018

Sådan er det gået “Guf”: Indlagt og alvorligt syg

Mandag aften kunne danskerne følge 83-årige Steen ”Guf” Ingolf Gad Østerby, der de sidste 38 år har levet som eneboer ved en mose uden for Holstebro. Nu er det hårde liv dog ved at indhente den aldrende mand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/193526.jpg
 (Foto: TV2)

83-årige Steen Ingolf Gad Østerby vinkede for 38 år siden farvel til samfundet og flyttede ud til en mose uden for byen Vinderup i Jylland.

Her har ”Guf”, som Steen alle dage er blevet kaldt, levet langt fra byens bekvemmeligheder, og mandag aften gav han danskerne et sjældent indblik i et særprægede liv.

I TV 2-dokumentaren ”Da Guf gik i skoven” fortalte ”Guf”, hvordan han drikker vand fra et vandhul, slagter dyr med sin hobbykniv og sin sav, slæber tunge træstammer – og så fortalte han også, at han i en alder af 83 stadig ryger godt og vel 30 cigaretter om dagen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/193528.jpg
 (Foto: TV 2)

En barndom med svigt og kaos fik "Guf" til at søge ud i mosen. Her har han boet i 38 år uden elektricitet eller rindende vand. Foto: TV2

I dokumentaren fortalte ”Guf”, at han aldrig har været syg eller haft en skavank. Men efter optagelserne er slut, har det hårde liv nu indhentet ”Guf”.

Det skriver TV 2.

Torsdag i sidste uge besøgte fotograf og journalist Majbrit Bach fra TV Midtvest ”Guf”.

Her fandt hun ham svækket i den bus, som han købte for 700 kroner og har boet i de sidste 38 år. Her havde han ligget i sin seng i tre dage uden mad eller cigaretter.

Nu er han indlagt på Holstebro Sygehus med en lungebetændelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/193531.jpg
 (Foto: TV 2)

"Guf" blev fundet i sin seng 6. december. Her havde han ligget afkræftet i tre dage. Nu er han indlagt. Foto: TV2

Han havde håbet at blive udskrevet i søndags, men han har stadig vand i lungerne og skal derfor forblive indlagt.

- Jeg blev bare helt slatten. Så blev jeg svimmel og kunne næsten ikke gå. Så nu går det ad røven til, fortæller en svækket ”Guf” til TV2 og tilføjer:

- Jeg tror, at jeg var tæt på at krepere. Det var nok det, der var sket, hvis ikke jeg var blevet fundet, siger ”Guf”, der endnu ikke ved, hvornår han kan blive udskrevet og komme hjem til sin bus i mosen.

Sponsoreret indhold