Nyheder11. maj 2022

Ildelugtende penisplante blomstrer igen: Vokser ti centimeter om dagen

Ligblomst, penisplante, Amorphophallus titanum. Kært barn har mange navne, men denne blomst er helt særlig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ligblomst-rasmus-kloster-statens-naturhistoriske-museum-1100x690.jpg
 Foto: Statens Naturhistoriske Museum

Hvert andet år strømmer folk til Botanisk Have i København for at opleve den såkaldte penisplante, i de få dage den blomstrer.

For det er faktisk sjældent, at penisplanten viser sig, men lige nu er der mulighed for at opleve særsynet i København.

Når penisplanten vokser i naturen, kan der gå op til 15 år mellem hver blomstring.

- Men siden 2012 har vores supereksemplar blomstret hvert andet år, sådan skriver Statens Naturhistoriske Museum på Botanisk Haves Facebook-side.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Planten er nemlig begyndt at vokse, og når først den er det, går det hurtigt.

Inden den sådan rigtig får foldet sig ud, så vokser den ti centimeter om dagen.

Udover dens sjældne blomstring, så er den også kendt for at have verdens største enkeltstående blomsterstand.

Det skriver Statens Naturhistoriske Museum.

Planten har ikke bare et særegnet udseende, men også lugten er til at genkende.

Plantens primære kaldenavn er ‘ligblomsten’, og det kommer ikke ud af det blå.

Når blomsterstanden åbner sig, så vil der sprede sig en lugt af ådsel - altså lugten af råddent kød.

Det er kompliceret at dyrke penisplanten, fordi den kræver en meget præcis vanding og omgivelser. Den kræver derfor højt til loftet, høj temperatur og høj luftfugtighed.

Og det må man gå ud fra, at Botanisk Have har, siden planten har formået at blomstre så ofte som hvert andet år.

Botanisk have fik foræret planten i 2003 af Bonns Botaniske Have.

Sponsoreret indhold