Nyheder10. april 2024 (opd. 10. april 2024)

Ikke set siden 2008: Knap 7000 huse sat til salg i marts

Boligkøbere havde godt 31.000 huse at vælge imellem i marts, hvilket er det højeste siden 2020
Der kom næsten 7000 huse på det ledige marked i marts, hvilket bragte totalen op på godt 31.000.
Der kom næsten 7000 huse på det ledige marked i marts, hvilket er det højeste siden finanskrisen i 2008. De mange boliger bragte totalen op på godt 31.000 ledige huse på boligmarkedet.
 Foto: Mathias Løvgreen/Ritzau Scanpix

Ikke siden 2008 har så mange danskere sat deres hus til salg på en måned, som tilfældet har været i marts.

Det skriver Finans Danmark, som er interesseorganisation for banker og kreditforeninger, i en pressemeddelelse.

I alt blev 6912 parcel- og rækkehuse sat til salg i marts, hvilket bragte det samlede antal op på godt 31.000. Det er næsten 3700 flere end for et år siden og flest siden april 2020.

- Det er ikke så overraskende, at mange sætter deres hus til salg, når foråret rammer, men i år har rekordmange danskere valgt at sætte huset til salg i den første forårsmåned, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

- Her kan det spille ind, at nogle sælgere måske har ønsket at få deres hus på markedet inden påsken, hvor potentielle køberne kan benytte helligdagene til at kigge på hus, vurderer hun.

Sponsoreret indhold