Nyheder13. maj 2014

Ikke længere hemmelig: Nu kan du købe Mærsks pragtvilla

635 kvadratmeter pragtvilla til den nette sum af ….
Af af
Nu kan du købe Mærsks bolig - hvis du vel at mærke har 24 millioner
Nu kan du købe Mærsks bolig - hvis du vel at mærke har 24 millioner
 Foto: AOP og Ivan Eltoft Nielsen




Tidligere var det lidt af en prøvelse for interesserede købere at få deltaljer om afdøde Mærsk McKinney Møllers pragtvilla, men sådan er det ikke mere.

For nu er salgsopstillingen på den 635 kvadratmeter store villa i Charlottenlund taget op af mæglerens skuffe og nu udbudt offentligt til salg.

Det skriver boliga.dk.

LÆS OGSÅ: I dag begraves Mærsk: Se hvem der kommer

Så har du altid haft en drøm om at bo i den ypperste del af Charlottenlund og har brug for både plads og privatliv… ja, så er det måske nu, at du skal slå til. Dog er det nok værd at nævne, at du også skal til lommerne. For villaen, der blandt andet indeholder en 114 kvadratmeter stor kælder, koster intet mindre 24 millioner. Til gengæld kan du så også boltre dig i de ni værelser, der hører med til den 635 kvadratmeter store bolig.

Grunden er - ligesom huset - gigantisk (nærmere bestemt 4710 kvadratmeter) og indeholder flere spændende elementer, skriver ejendomsmægler Ivan Eltoft Nielsen i sin salgsopstilling:

LÆS OGSÅ: Mærsk er død

- Den store have bærer præg af mange års kærlig pleje og har mange skønne planter og træer. Store terrassearealer mod syd og som smuk baggrundskullise er der en stor og imponerende stenskulptur i Bornholmsk granit placeret i en dam, lyder det blandt andet i opstillingen, der tilføjer, at huset - der er fra 1987 - er bygget i de 'allerbedste materialer og med den største omhu'.

LÆS OGSÅ: Mærsk: Far til Jønke

Skibsrederen boede selv i huset. Mærsk McKinney Møller sov stille ind 16. april 2012. Han blev 98 år gammel.

Du kan se flere billeder og læse mere om boligen her.

Sponsoreret indhold