Nyheder 19. november 2008

Ida Wohlert: Fik en dreng

Værten fra TV2-News har født en søn. Han skal hedde Elliot
Ida Wohlert gik 14 dage over tiden og fødte så endelig en ordenlig kleppert af en dreng. Han vejede 4 kilo
Ida Wohlert gik 14 dage over tiden og fødte så endelig en ordenlig kleppert af en dreng. Han vejede 4 kilo
Foto: All Over

TV2 News-værten Ida Wohlert, 31, er blevet mor til en velskabt dreng på hele 4310 gram og 56 centimeter. Han kom til verden på Skejby Sygehus fredag den 14. november præcis klokken 22.39 og skal hedde Elliot Fredshavn Wohlert.

Terminsdatoen var sat til den 30. oktober, så den smukke TV-babe fik lov til at gå 14 dage over tiden.

Med en fødselsvægt på over fire kilo må man da også medgive, at det var en nyhed i den tunge kaliber, som skulle presses ud fredag aften.

- Fødslen tog 12 timer, og hun klarede det sindssygt godt, siger den stolte far, DR-journalisten Kasper Sehested Fredshavn, 27.
Han var med hele vejen, men nåede ikke at klippe navlestrengen.

- Jeg skulle lige sunde mig to minutter og vupti, så var det sket. Men det var en kæmpe oplevelse, og hospitalet har været fantastisk.
Parret har tilbragt de sidste par måneder i Århus, hvor Kasper har gjort sit fagspeciale færdig, men de drager hjem til residensen på Frederiksberg, når mor og barn er blevet udskrevet.

Sponsoreret indhold