Nyheder11. maj 2005

IDA CORR: SEXET SLIDER

Landets hippeste sangerinde må knokle for at holde på formerne. Hendes smækre figur på en laber plakat er nu blevet samlerobjekt blandt landets ungkarle
https://imgix.seoghoer.dk/media/41bee72f4c024c8882e6bf94e86c41fd.jpg

Ida Corr på 28 smukke somre kommer slaskende med træningstøjet i en skuldertaske.- Guud, skal vi have taget billeder? Så må I gå med ned og træne, siger den smukke sangerinde, som netop er aktuel og eftertragtet med sin første soloplade, "Street Diva". Faktisk så ombejlet, at de 1500 plakater med Idas chokoladebrune kavalergang og indbydende trutmund, pladeselskabet satte op i København og Århus, er blevet revet ned og nu hænger rundt på landets ungkarleværelser.Pladeselskabet Kick Music oprettede derfor en hjemmeside, hvor man kunne rekvirere plakaten for at undgå hærværk og tyveri. Den blev tæppebombet af 850 balstyrige fans, som bare måtte have fingre i Ida, og Kick Music måtte trykke endnu flere plakater og selv i gang med at pakke.- Jamen, jeg er jo rimelig rystet. Jeg troede bare, jeg lavede en plade, ler Ida.Hun har slidt og slæbt i studiet i et halvt år med "Street Diva" og sagt nej til alle andre job. Med successen følger et stramt program for at holde sig i form op til turneen til efteråret.- Jeg elsker mad, går i byen og drikker bajere i weekenden og ryger masser af smøger, så jeg er sgu nødt til at træne og arbejde på bikini-formen. Tro ikke, det er noget, jeg gider, sukker Ida.Læs hele interviewet med den frække sanger i ugens SE og HØR

Sponsoreret indhold