Nyheder30. juni 2009

Ibi Støving: Fuck dig mand

At få et barn med en fodboldspiller har været meget hårdere, end tv-værten nogensinde havde forestillet sig – hun har flere gange forbandet sin mand langt væk
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/ibi1-jpg/ibifraek1-jpg.jpg
 Foto: Thomas Fryd

- Jeg har ikke sovet i 1 år. Jeg har valgt at få et barn med en professionel fodboldspiller, og det har sin pris.

Det har ikke været let at være Ibi Støving, siden hun blev mor til lille Anakin for 1 år siden. Faderen er nemlig den svenske fodboldspiller Tobias Grahn, der til dagligt spiller i Randers FC, og han er kun hjemme hver 3. uge. Derfor må Ibi klare langt de fleste ting selv.

- Hold da op, hvor har jeg nogle gange tænkt "Fuck dig, Tobias". Man er jo på grænsen til sindssyge, når ens søvn konstant bliver forstyrret, og man er på HELE tiden. Jeg havde ikke lige troet, at jeg skulle få en baby, der sover maks. 2 timer ad gangen - det var et kæmpe chok for mig, at det var så krævende, fortæller den tidligere "Paradise Hotel"-værtinde til magasinet Q, hvor hun også stiller op til fotografering i forskellige sexede outfits.

De første 9 måneder af Anakins liv foregik i bl.a. Sverige, Berlin og Spanien, og det blev til sidst for meget for 34-årige Ibi Støving, der nu har valgt at flytte til Nordsjælland for at have en fast base til sig selv og Anakin.

- Tobias går glip af meget, men jeg forsøger at formidle alt i form af billeder. Til trods for alt det hårde så skal der kun et lille smil fra Anakin til, at jeg har glemt en hård nat.

Du kan se billederne af en af Danmarks frækkeste mødre her.

Sponsoreret indhold