Nyheder5. november 2014

Ibi: Fint at være adskilt fra Simon

Ibi er ikke meget sammen med gemalen. Jobbet i Danmark og hans karriere i Italien betyder, at de er meget adskilt
Ibi Støving må undvære sin mand, Simon Makienok, en del, da han bor i Italien, og hun har mange projekter med arbejde i Danmark
Ibi Støving må undvære sin mand, Simon Makienok, en del, da han bor i Italien, og hun har mange projekter med arbejde i Danmark
 Foto: Dan Mariegaard




Det er blot to måneder siden, der var gang i kirkeklokkerne hos kendis-parret Ibi Støving og Simon Makienok.

Men selvom de nu kan kalde sig mand og kone, er det ikke mange af hvedebrødsdagene, de to har brugt sammen.

Simon Makienok spiller nemlig fodbold i italienske Palermo, mens Ibi Støving har travlt med nye tv-projekter i Danmark.

De mange kilometers distance og en rejsetaske, der ofte skal pakkes, tager den populære tv-vært dog ikke så tungt.

- Jeg synes, vi er gode til at være hver for sig. Vi har forberedt os lidt på det, og jeg fungerer faktisk udmærket med rejseriet, for det har været en stor del af mit liv i mange, mange år, så det er fint, siger Ibi Støving.

LÆS OGSÅ: Ibi Støving tager sin søn med til Sicilien

LÆS OGSÅ: Ibi og Simon nøgne på nettet

LÆS OGSÅ: Ibi Støving: Jeg fortjener sex hver dag

Den 39-årige tv-darling må dog indrømme, at det er sværere for hendes noget yngre ægtemand at være så langt væk.

- Han er ude for første gang, så det er selvfølgelig en lidt svær begyndelse, siger hun.

Med to travle karrierer har Ibi Støving da også svært ved at sige, hvor ofte de to får tid til at se hinanden.

Men når hun har tiden til at tage syd på, nyder hun den sicilianske kultur.

- Det er et fedt sted, for det er både lidt gammeldags og meget kulturelt. Og så er der god mad og god vin, siger Ibi Støving.

Simon Makienok og Ibi Støving blev gift den 6. september i år.

Sponsoreret indhold