Iben Hjejle: Brød sammen

Hun er sej og succesfuld, men kan også miste pusten. Og det gjorde Iben Hjejle i dén grad. En morgen fik hun et angstanfald, der slog benene væk under hende.
Læs også: Iben Hjejle: mine drømme blev knust
I det nye Ud & Se fortæller skuespilleren om den morgen, hvor hun var stået op, men fik det så dårligt, at hun måtte lægge sig fladt ned på gulvet, hvor hun stirrede på loftet, som hun syntes bevægede sig skiftevis ned mod hende og væk igen. Til sidst fik hun ringet efter hjælp.
- Jeg kan huske, at jeg selv var overrasket. Men det kom ikke ligefrem bag på mine nærmeste, siger den 40-årige Iben om det, hun selv kalder for et 'lille nervesammenbrud'.
Læs også: Iben Hjejle: Fra luksus til lånesofa
Sammenbrudet skete for ti år siden. I dag mener skuespilleren, det var en reaktion på et stresset liv med fuldt knald på karrieren og familielivet. Samt det faktum, at Ibens mor var død af cancer, og at hun ikke havde givet sig selv tid og ro til at bearbejde dødsfaldet.