Nyheder10. november 2022

I fremtiden er det kun aftenen, der hedder Morten

Navnet Morten er i den grad på retræte
Mortens aften er opkaldt efter en Martin af Tours, der levede i Romerriget i 300-tallet. Ligesom af Martin egentlig ikke hed Morten, er der færre og færre danskere, der får navnet ved fødslen. I 2021 blev blot en enkelt nyfødt tildelt navnet, der igen
Mortens aften er opkaldt efter en Martin af Tours, der levede i Romerriget i 300-tallet. Ligesom af Martin egentlig ikke hed Morten, er der færre og færre danskere, der får navnet ved fødslen. I 2021 blev blot en enkelt nyfødt tildelt navnet, der igennem tiden er blevet båret af mange kendte danskere som Morten Olsen, Morten Breum og Morten Messerschmidt.
 Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix

I aften er det Mortens aften, og mange af os kender sikkert historien om Morten, der gemte sig for byens indbyggere hos gæssene, men blev opdaget, da gæssene ikke brød sig om hans selskab.

Historien går tilbage til år 300 efter Kristi fødsel, men udspillede den sig i dag, er chancen for at dagen stadig ville hedde Mortensaften begrænset.

For navnet Morten er ualmindeligt upopulært blandt nye forældre, der i stedet foretrækker Oscar, Alfred og Holger, når en lille dreng kommer til verden.

Siden 1986 er antallet af nyfødte, der har fået navnet Morten, med få undtagelser reduceret hvert år.

Mens der i 1986 var 1061 drenge, der fik navnet Morten, var der i 2021 blot én dreng, der fik tildelt navnet.

Sidst der var over 100 Morten’er, der blev født på et år, var i 2003, hvor 105 babyer blev kaldt Morten.

Allerede året efter var det tal faldet til 67.

Siden 2011 er færre end 10 nyfødte blevet navngivet Morten.

Helt paradoksalt skal det nævnes, at biskoppen, som aftenen er opkaldt efter, faktisk slet ikke hed Morten. Derimod bar han navnet Martin, men det navn er på dansk blevet til Morten.

Skal du lave and eller gås i aften, er der godt nyt, hvis du planlægger at smide dyret i ovnen.

Sponsoreret indhold