I dag sker det: Få flere tusinder lige ned i foret

De seneste år har været rigtig gode for energiselskaber.
Og det kommer nu forbrugerne hos et bestemt energiselskab til gode.
For hos Andel bliver 400.000 danskere, der får sin strøm transporteret af Cerius og bor på Nordvest- Vest- Midt- eller Sydsjælland, Lolland-Falster eller øerne, i dag 2.500 kroner rigere, hvis de lige hopper ind på en hjemmeside og trykker ja tak.
Det skriver Andel i en pressemeddelelse.
Bestyrelsesformand Jens Stenbæk fortæller følgende om de mange tusinde kroner til danskerne:
- 2022 var et turbulent år med ekstreme priser på energi. Derfor får andelshaverne nu helt ekstraordinært mulighed for at få del i Andels overskud fra 2022, og jeg håber, at udbetalingen på 850 millioner kr. vækker glæde. Vores andelsfællesskab er noget helt særligt, vi ønsker, at det skal kunne mærkes for andelshaverne både økonomisk og på den forskel, som de er med til at gøre for den grønne omstilling af vores energisystem, fortæller han.
Hvis du vil se, om du er en af dem, der kan få penge, kan du trykke her (link fjernet).
Grunden til Andel har tjent så mange penge og nu vil give tilbage til sine kunder, handler ifølge Andel ikke om, at de har taget overpris for el i Danmark, men fordi Andel har været dygtige til at sælge el uden for landets grænser.