Nyheder11. september 2021

I dag sker det: Coronavacciner i Bilka og Føtex

Hvis du endnu ikke er blevet vaccineret mod den smitsomme coronavirus kan du i dag blot smutte en tur i Føtex eller Bilka
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er stadig en del danskere, som endnu ikke har takket ja til en coronavaccine.

Og særligt mange unge har endnu ikke benyttet sig af tilbuddet.

Men det skal være nemt at blive vaccineret.

Derfor vil der i dag den 11. september, i udvalgte Føtex- og Bilka-butikker, være tilbud om at blive vaccineret mod coronavirus.

- Vi vil gerne sikre, at tilbuddet om vaccination er så tilgængeligt som muligt, så der for eksempel er mulighed for at få et stik, samtidig med at man ordner sine indkøb eller andre daglige opgaver, lød det fra Søren Brostrøm i en pressemeddelelse for få dage siden.

- Samtidig har detailhandlen rigtig mange unge medarbejdere, og her kan branchen være med til give unge den information, de har brug for til at træffe deres valg om vaccination.

I disse Bilka-butikker kan du blive vaccineret:

Tilst ved Aarhus, Skalborg ved Aalborg, Hundige, Odense, Ishøj, Slagelse, Næstved, Holstebro, Esbjerg, Vejle, Kolding, Horsens, Viborg, Herning, Hillerød og Randers.

Det vil også være muligt at få vaccinen i Føtex City Vest i Aarhus.

Sponsoreret indhold