Nyheder15. juli 2021

I chok over tysk katastrofe: Mindst 20 døde i massive oversvømmelser

Angela Merkel er i chok og sender sine tanker til de adødes og savnedes nærmeste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210715-125956-7-1920x1238we.jpg

Opdateret klokken 14.44: Dødstallet er steget. Mindst 42 har mistet livet, skriver AFP.

Tyskland gennemlever lige nu en katastrofe med mindst 20 dødsfald.

Massive vandmasser har skabt de dødelige oversvømmelser i især det vestlige Tyskland, skriver blandt andet Bild og AP, men nabolandet Belgien er også ramt af det dårlige vejr. Det har indtil videre kostet to belgiere livet.

Det er så voldsomt, at Tysklands leder, Angela Merkel, er "chokeret".

Artiklen fortsætter under tweetet ...

- Jeg er chokeret over katastrofen, at så mange mennesker skal lide i de oversvømmede områder. Min medfølelse går ud til slægtninge til de døde og savnede. Jeg takker de mange utrættelige hjælpere og beredskabstjenester fra hjertet, udtaler hun gennem en talsperson.

Det er over natten, at floderne for alvor er gået over brederne, og da jorden er drivvåd, kan det ikke aboserbere vandet.

I Ahrweiler-distriktet har mindst fem borgere mistet livet til vandmasserne, og i Nordrhein-Westfalen er to brandmænd druknet i forbindelse med redningsaktioner.

Det er ikke kun menneskeliv, katastrofen koster. De materielle skader er også store.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20210715-125252-3-1920x1321we.jpg

Flere huse er helt ødelagte her i Schuld, Tyskland. (Foto: Sascha Steinbach/EPA/Ritzau Scanpix)

I Shuld-området er mindst seks huse brudt sammen på grund af de massive mængde regn.

Generelt lider flere områder under oversvømmede gader, kældre og boliger, der skal evakueres, og redningsarbejdet fortsætter uden stop.

Flere søgte op på taget af deres huse, hvor de må sidde og vente på en redningshelikopter.

Mindst 70 personer er stadig meldt savnet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/21196384680005-1920x1440we.jpg

Vandet står højt i Thineland-Palatinate området. (Foto: Boris Roessler/AP/Ritzau Scanpix)

Den tyske hær har indsat mindst 200 soldater, og myndighederne har sat et hav af oppustelige både i vandet og helikoptere i luften.

Det fulde omfang af skaderne er slet, slet ikke afklaret endnu.

Sponsoreret indhold