Nyheder1. januar 2017

I aften vender "Arvingerne" tilbage - Det kan du glæde dig til i den nye sæson

Skal du pleje tømmermændene i aften, så kommer "Arvingerne" klokken 20.00 på DR. Og du kan godt glæde dig til den nye sæson
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/139157516.jpg
 (Foto: Per Arnesen)

I aften vender den populære TV-serie "Arvingerne" tilbage med tredje sæson.

Klokken 20.00 løber første afsnit over skærmen, og det ser ud til, at vi godt kan forvente os endnu en fremragende sæson fra hovedforfatter Maya Ilsøes hånd.

DR.dk har Maya Ilsøe løftet lidt af sløret for, hvad vi kan forvente i den nye sæson.

Emil er atter tilbage på Grønnegaard, hvor han bor sammen med Melody. Her nyder han hverdagen sammen med niecen Hannah og hendes kunstnergruppe. Imens går det strygende med Signes økologiske landbrug, hvor hun både ekspanderer og videreudvikler forretningsidéer.

Også Gro har godt gang i den i den nye sæson. Hun lader niecen Hannah åbne en aktivistisk kunstudstilling, for Gro ser nemlig et kæmpe potentiale i samarbejdet.

Imens hans søskende hjemme i Danmark har alt kørende for sig, så er Frederik flyttet til USA, hvor han prøvet på at få styr på livet efter sit dramatiske brud med Solveig.

1.537.000 danskere så i gennemsnit med hver søndag i anden sæson.

Den nye sæson af "Arvingerne" starter i aften klokken 20.00 på DR1.

Du kan se billeder fra den nye sæson i galleriet herunder

Arvingerne, sæson III, december 2016

Sponsoreret indhold