Nyheder24. november 2014

Hvor var Mø?

Danske Mø var ikke med rapperen Iggy Izalea på scenen til American Music Awards, selvom det ellers var blevet bekendtgjort af dem begge
Mø giver den altid gas på scenen, men til American Musc Awards fik hun ikke lov at være med. Her er hun til en af sine solokoncerter
Mø giver den altid gas på scenen, men til American Musc Awards fik hun ikke lov at være med. Her er hun til en af sine solokoncerter
 Foto: Mikael Rieck



Teknikken fejlede for det danske stjerneskud MØ, da hun i oktober optrådte med rapperen Iggy Azalea i "Saturday Night Live".

Efterfølgende blev den danske sangerinde kritiseret for sin præstation, og måtte lægge et undskyldende brev på de sociale medier, hvor hun udtrykte ærgrelse over sin mislykkede optræden.

LÆS OGSÅ: Mø fejler på amerikansk live-tv

Men selvom australske Azalea dengang forsvarede MØ, så var rapperen alene på scenen, da hun natten til mandag optrådte ved den gigantiske prisuddeling American Music Awards i Los Angeles.

Det skriver Billboard Magazine.

LÆS OGSÅ: Iggy Azalea forsvarer Mø

Og det er på trods af, at Azalea spillede sangen "Beg For It", hvor den 26-årige fynbo ellers synger omkvædet. Rapperen havde ellers den 27. oktober bekendtgjort på sin Twitter-profil, at MØ ville være med på scenen til American Music Awards, og Mø har også selv udtrykt glæde over at skulle optræde ved det prestigefyldte show.

Hverken MØ eller Iggy Azalea har endnu kommenteret sagen om, hvorfor danskeren ikke var at finde på scenen i Los Angeles natten til mandag.

Sponsoreret indhold