Nyheder7. februar 2015

Hvem vinder? Hør de 10 sange til Melodi Grand Prix 2015

Nu kan du høre de ti sange, der skal kæmpe om sejren i Aalborg
Sidste år vandt Basim med ørehængeren "Cliché Love Song"
Sidste år vandt Basim med ørehængeren "Cliché Love Song"
 Foto: Thomas Laursen



"Smuk som et stjerneskud", "Der står et billede af dig på mit bord" og "Cliche Love Song" er alle sange, som har klæbet sig fast til de fleste melodi grand prix-fans hjerner.

I aften er det atter engang tid til at finde ud af, hvem der skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2015 i Østrig til maj.

LÆS OGSÅ: Her er de største Melodi Grand Prix-skandaler

Som noget helt nyt kan du nu lytte til de 10 finalebud til det danske melodi grand prix, oplyser DR i en pressemeddelelse.

Feltet spænder bredt med den yngste deltager på 16 år til den ældste på 40 år, ligesom både soloartister og grupper skal på scenen.

LÆS OGSÅ: Kvickly afslører Melodi Grand Prix-deltagere

Flere af artisterne har erfaring med musikkonkurrencer og tv-kameraet. Et par stykker stod på Eurovision-scenen sidste år, og en enkelt har udgivet musik i Mellemøsten.

- Over de sidste par år har vi set et kvalitetsløft af indsendte sange. Det er sandelig også gældende for i år. Jeg er spændt på, hvem Danmark vælger som sejrsherre i år - det er uden tvivl et svært valg, siger underholdningschef i DR, Jan Lagermand Lundme.

LÆS OGSÅ: De skal være værter for årets Melodi Grand Prix

- Med offentliggørelsen af de ti sange, inden finalen løber af stablen, giver vi maksimalt plads til musikken - den får lov til at tale et tydeligere sprog - og så får vi ikke mindst mulighed for at lære artisterne at kende på forhånd, fortsætter Jan Lagermand Lundme.

Der er i alt blevet indsendt 687 sange, hvoraf syv er blevet udvalgt til finaleshowet, mens de resterende tre er særligt indbudte "wildcards".

Det danske melodi grand prix 2015 løber af stablen i aften i Gigantium i Aalborg.

Hør sangene her.

Sponsoreret indhold