Nyheder7. juli 2004

Hvem får mon hæderen?

Gode, gamle Berlingske Tidende sætter sig hvert eneste år for at undersøge, hvem der er den for tiden mest populære dansker.
https://imgix.seoghoer.dk/media/79bea67b5d094010a095b0eeedd0c616.jpg

Gang på gang er kronprins Frederik løbet af med æren som Årets dansker. Det udfald har der ikke været meget spænding om gennem årene. Mon ikke det ændrer sig nu? Mon ikke Frederik i år får ganske hård konkurrence fra sin egen hustru? Jeg kunne således godt forestille mig, at nationen kunne have lyst til at give ny-danskeren Mary hæderen som den mest populære. Nu kan man selvfølgelig altid diskutere den slags målinger. De vil for eksempel altid have en tendens til at favorisere de i forvejen kendte. På hvilken måde har Frederik således ? ud over at være Danmarks kronprins ? egentlig kvalificeret sig til titlen Årets dansker? Det forekommer ikke helt indlysende. Men i år kommer hæderen til at give mening ? hvad enten den nu tilfalder kronprinsen eller kronprinsessen. Frederik fortjener den, alene fordi han har fået sit folkelige gennembrud ? fordi han har taget sine landsmænd med storm de seneste måneder. Ganske imponerende er således forvandlingen fra kejtet, lidt indesluttet machomand til den kronprins, vi alle har oplevet i forbindelse med brylluppet og senest Grønlands-turen: Glad, smilende, blød, følsom, charmerende og (næsten) veltalende. Så er der Mary. Hende er der jo også en række gode grunde til at give titlen. Den bedste er vel den, at hun på forbilledlig vis ? og ganske hurtigt ? har fattet, hvad det nye, krævende job handler om. Nemlig at kombinere venlighed med distance ? og ydmyghed med ophøjethed. Mary ser ud til at have fundet denne delikate balance. Det er faktisk godt gået.

Sponsoreret indhold