Nyheder25. januar 2022

Hval har forvildet sig ind i Kolding Fjord

En næbhval ligger lige nu i Kolding Fjord. Den er formentlig strandet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/naebhval.jpg
 Foto: Presse-foto.dk.

Det sker oftere og oftere, at der bliver spottet hvaler i Danmark, hvor blandt andet delfiner har været et syn i både fynske Svendborg og nordjyske Aalborg.

Nu har en sjælden hvalart forvildet sig ind Kolding Fjord.

Det drejer sig om en næbhval, der ligger tæt på kysten som en sort skikkelse i vandet.

Det skriver TV Syd.

Beredskab på sagen

For at hjælpe hvalen er der sat beredskab ind fra blandt andet Fiskeri- og Søfartsmuset i Esbjerg.

- Vi er på sagen med at kunne skaffe bedre materiale, men lige nu ved vi ikke, hvordan forholdene er, siger museumsinspektør Charlotte Bie Tøstesen til TV Syd.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/naebhval_2.jpg
 Foto: Presse-foto.dk.

Hvalen har svømmet rundt i Koling Fjord i en uges tid, siger Naturstyrelsen. Foto: Presse-foto.dk.

Det er også hende der, efter at have set dronebilleder af hvalen, kan fortælle, at der er tale om en næbhval.

HAR NOK LAGT SIG TIL AT DØ

Ud fra dronefotos akn museumsinspektøren se, at hvalen tekninsk set ikke er standet.

- Den er meget på det samme sted. Men på en vanddybde, hvor den kan svømme væk, hvis det er det, den vil, siger hun.

Museumsinspektøren hælder mest til den opfattelse, at hvalen formentlig er døende.

Der vil ifølge Charlotte Bie Thøstesen ikke fra myndighedernes side blive gjort noget for at flytte dyret. Naturen må gå sin gang, lyder det.

- Det giver ikke mening at rumstere rundt med den. Det gælder om at forstyrre den mindst muligt, siger hun og opfordrer til, at man betragter dyret fra land og ikke sejler ud til det.

hAR VÆRET I kOLDING EN UGE

Ifølge Naturstyrelsen har hvalen svømmet rundt i Kolding Fjord i en uges tid. Det er dog føste gang, at den nærmer sig kysten.

Ifølge hvalsiden Hvaler.dk er en voksen næbhval typisk mellem 4,4 og 5,5 meter lang og vejer mellem 1 og 1,3 ton.

Arten er defineret som en tandhval, hvilket betyder, at hvalen har tænder modsat bardehvalen, der ikke har tænder.

Sponsoreret indhold