Nyheder 24. januar

Hvad er klokken? 130 år gammel dansk lov tidslov skal ændres

Skal klokken sættes efter jordens rotation eller indsamlinger fra atomure? Transportministeren mener, lov fra 1893 skal ændres
Det er ikke fordi, at man til hverdag tænker over, hvordan vi fastsætter tiden i Danmark, men ifølge transportminister Thomas Danielsen kan så meget som 0,1 millisekund have konsekvenser for flere brancher som flytrafikken og elforsyningsnetværk
Det er ikke fordi, at man til hverdag tænker over, hvordan vi fastsætter tiden i Danmark, men ifølge transportminister Thomas Danielsen kan så meget som 0,1 millisekund have konsekvenser for flere brancher som flytrafikken og elforsyningsnetværk. 
Foto: Peter Parks/AFP/Ritzau Scanpix

Den officielle måde at fastsætte, hvad klokken er i Danmark, skal ændres.

Transportminister Thomas Danielsen (V) fremlægger onsdag et lovforslag, der skal justere en urgammel lov fra 1893.

Lov om Tidens Bestemmelse foreskriver, at såkaldt dansk normaltid fastsættes ud fra "Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich", hvilket er et bestemt punkt på Bornholm.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Men den måde at bestemme tiden efter Jordens rotation har ikke holdt siden 1970'erne, og derfor har en ændring været undervejs længe. For loven bruges ikke i praksis.

I stedet følger Danmark den koordinerede universaltid, UTC, som de fleste andre lande gør. Og det skal nu fastsættes i lov.

- Der er en række brancher, der er dybt afhængige af en fælles nøjagtig tidsangivelse, siger Thomas Danielsen.

- Det gælder eksempelvis flytrafikken, elforsyningsnetværk og finansielle transaktioner, hvor der kan være behov for at sikre sig mod afvigelser på helt ned til 0,1 millisekund.

Universaltiden UTC er baseret på indsamlinger fra atomure i en række nationer. Heriblandt hos Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM) i Hørsholm, hvor Danmarks atomur er.

Michael Kjær, direktør hos DFM, forklarer, at når Danmark i praksis følger UTC, sker det gennem gps-baseret tidsstyring.

Og derfor giver det mening, at loven følger praksis, for at "etablere et godt juridisk grundlag for den it- og tidsinfrastruktur, vi har i Danmark".

For hvis eksempelvis en solstorm eller et hackerangreb sætter gps-systemet ud af drift, vil man fortsat have atomuret i Hørsholm.

- Så er der i hvert fald et sted i Danmark, hvor vi stadig ville have en præcis tidsangivelse, siger Michael Kjær.

Lovændringen skal gælde fra 26. marts klokken 02.00 - samtidig med, at Danmark skifter til sommertid.

Da praksis har været at følge UTC siden 1970'erne, vil lovændringen ikke have betydning for borgere. Eksempelvis smartphones og computere følger i forvejen UTC via gps.

Men normaltiden varierer dog, alt efter om man bruger UTC eller metoden fra 1893, forklarer Michael Kjær.

- Middelsoltiden afhænger af, hvor hurtigt Jorden roterer. Det tænker man, er meget stabilt, men det er det faktisk ikke.

- Nogle gange stopper Jorden lidt op, og nogen gange accelererer den lidt, og man kan ikke rigtig forklare hvorfor. Det giver lidt variation den ene eller den anden vej i forhold til de mere præcise gps, siger han.

Ifølge en artikel fra Ingeniøren i 2018 viste en opgørelse dengang, at dansk tid efter 1893-loven var 0,07 sekunder foran den koordinerede universaltid.

Sponsoreret indhold