Husker du hjerteknuseren? Her er Jonas Gülstorff i dag

Husker du Jjonas Gülstorff)

Han satte pigehjerter i brand i slutningen af 90'erne, hvor han stod i front for TV2s populære musikprogram "Puls". Dernæst fik Jonas Gülstorff sit folkelige gennembrud i "Kærlighed ved første hik"-filmene.

Selv om der efterhånden er gået mange år, siden den nu 37-årige Jonas optrådte på det store lærred har han bestemt ikke dovnet den hjemme på sofaen. Musikken har han aldrig droppet, og han har i mange år boet i New York, hvor han har skrevet tekster til Szhirley.

Nu har Albertslund-knægten dog igen base i Danmark, og hvis du er en ivrig lytter til P7 har du muligvis hørt Jonas' stemme. Han er nemlig vært for musikprogrammet "P7 Mix", hvor han forkæler lytterne med alskens musik fra ind- og udland.

Gülstorff har flere talenter end musik og skuespil. Han skriver også digte og i et interview med Gaffa i 2010 sagde han følgende:

- Jeg er heldig i forhold til andre digtere, som sidder på deres kammer og skriver digte, der står stille i tid og form. Jeg producerer jo også for Szhirley, skriver melankolske kærlighedssange for Rasmus Nøhr og laver elektronisk popmusik for Saseline. Så jeg supplerer både RUC's dansegulv og de poetiske diskussioner, der foregår i hjørnerne.

Se et galleri med det tidligere teenageidol øverst i artiklen.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close