Nyheder3. juni 2025

Hundesnack tilbagekaldes: Salmonellafund i tørret hestepenis

Tørret hestepenis solgt hos forhandlere af kæledyrsartikler og på webshops tilbagekaldes tirsdag

Pruuuha.

En bemærkelsesværdig tilbagekaldelse har tirsdag fundet vej til Fødevarestyrelsen.

Her advarer man om tørret hestepenis, der sælges som snack til hunde.

Der er fundet salmonella i produktet, hvilket udgør en sundhedsrisiko for både hunde og mennesker.

- Salmonella kan give sygdom hos hunde, som indtager produktet, men der er også en risiko for, at mennesker kan blive smittet i forbindelse med håndtering af produktet.

- Symptomerne på infektion med Salmonella er relateret til mave-tarmsystemet, skriver styrelsen.

De tørrede penisser er solgt hos forhandlere af kæledyrsartikler og på webshops.

Har man produktet liggende i hundeskuffen, rådes man til at levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, eller smide det ud.

Hvad tilbagekaldes?

Snack'it tørret hestepenis
Nettoindhold: 200g
Batchnummer: 24962024
Solgt fra d. 02.12.2024

Sponsoreret indhold