Nyheder2. maj 2022

Hundefoder tilbagekaldes efter fund af salmonella

Dårligt nyt til hundeejere og deres hunde, der er fan af TASTE 100% lam
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/colourboerregx31284551.jpg
 Foto: Colourbox

Opfordringen er klar. Har du købt TASTE 100% lam, så skil dig af med det.

Det skriver Fødevarestyrelsen.

Vom og Hundemat Danmark tilbagekalder nemlig alle deres produkter af TASTE 100% lam.

Årsagen er, at der i et rutinetjek i Norge er blevet påvist salmonella i en af råvarerne.

Hundefoderet er blevet solgt i dyrehandlere over hele landet.

- Da der er tale om foder til kæledyr, er der en risiko for smitte med salmonella til mennesker, skriver Fødevarestyrelsen.

- Hvis du eller dit dyr får symptomer, kontakt da egen læge eller dyrlæge, lyder opfordringen.

Fødevarestyrelsen råder alle, der har købt produktet til at levere det tilbage til butikken eller kassere det.

Helt præcis er det TASTE 100% lam pølse og TASTE 100% lam kødboller.

Sponsoreret indhold