Nyheder19. juli 2012

Hundedrab: TV3 trækker i land

Der bliver ikke slået hvalpe ihjel i programmet
Adam Duvå Hall er endnu engang behård vært, når den nye sæson af "Fristet" skydes igang til efteråret
Adam Duvå Hall er endnu engang behård vært, når den nye sæson af "Fristet" skydes igang til efteråret
 Foto: Thomas Laursen

TV3 afviser nu historien, om at der bliver dræbt hundehvalpe i den nye sæson af realityprogrammet "Fristet".

I fredags kunne Seoghør.dk afsløre, at der ifølge en kilde bliver aflivet hvalpe i den nye omgang af realityprogrammet, som vises til efteråret. Men det er helt forkert, lyder det fra pressechef hos TV3, Søren Hedman.

Læs også: Reality-chok: Deltagere dræber hundehvalpe
I fredags fik Seoghoer.dk ellers en helt anden besked fra TV3. Nemlig at TV-kanalen hverken kunne be- eller afkræfte historien om hundehvalpene.

Kursændringen forklarer Søren Hedman med, at kanalen fandt det nødvendigt at melde ud, efter så mange medier tog sagen op.

- Vi blevet enige om, at det var rimeligt at gå ud og sige, at det ikke har noget på sig. Men vi glæder os selvfølgelig til at vise, hvad det er, der virkelig sker, siger Søren Hedman.

Læs også: Adam Duvå: Det bliver vildt og råt
TV-kanalen er dog stadig meget hemmelighedsfulde omkring deres program.

- Har du en idé om, hvordan sådan nogle rygter kan opstå?

- Nej, jeg ved ikke, hvordan de kan opstå. Det kan være, når man ser programmet til efteråret, at man bedre kan forstå, hvordan det kan ske, men det kan vi ikke kommentere på nu, det må man vente og se til, vi viser programmet ...

- Men kan du så sige, om der er en hundehvalp med i programmet?

- Det vil vi slet ikke kommentere på, og så kan du konkludere derefter.



Sponsoreret indhold