Nyheder20. november 2018

Hovsa! Pia Kjærsgaard hylder den forkerte skuespiller

Pia Kjærsgaard kom til at hylde Mads Mikkelsen istedet for Lars Mikkelsen, der i nat vandt en Emmy for sin rolle i "Herrens Veje"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pia_kjaersgaard_wenstrup.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

I nat vandt Lars Mikkelsen en af de prestigefulde statuetter ved den internationale Emmy-uddeling i New York for sin rolle i "Herrens Veje".

Det fik mange danskere til at skrive flotte ord om den dygtige Lars Mikkelsen på de sociale medier.

Folketingets formand var dog lidt for hurtig på tasterne, da hun ville hylde Lars Mikkelsen for den flotte præstation.

"Tillykke til Mads Mikkelsen der har vundet en Emmy for sin rolle i Herrens Veje en af vores allerbedste skuespillere"

Sådan skrev Pia Kjærsgaard på sin Twitter, men som flere af hendes følgere gjorde formanden opmærksom på, så var det den forkerte bror, der fik roser fra den rutinerede politiker.

"Hold kæft, hvor er det dumt," var der en følger, der kommenterede på opslaget.

Pia Kjærsgaard opdagede hurtigt sin fejl.

"Ja. Lige dygtige skuespilbrødre men det var Lars Mikkelsen der fik en Emmy.... god morgen allesammen," rettede Pia.

Du kan se opslagene nedenunder:

Mette Bock laver brøler

Det var ikke kun Pia, der var for hurtig på tasterne på Twitter.

Kulturminister, Mette Bock, fik skrevet den korrekte Mikkelsen, men hun fik forbyttet navnet på karakteren, som Lars Mikkelsen blev hædret for.

"Tillykke! En FORNEM Emmy til Lars Mikkelsen for rollen som præsten Andreas i DRs Herrens Veje - det er en fantastisk anerkendelse af dansk film og danske tv-serier, der høster anerkendelse - og nye indtægter - over alt. Det går faktisk godt!," skrev ministeren på Twitter.

Det er ikke "Andreas", men i rollen som "Johannes", at Lars Mikkelsen blev hyldet for i New York, da han modtog en Emmy.

Man kan da håbe, at de to politikere snupper en stærk kop kaffe, inden de rammer Christiansborg.

Se opslaget nedenunder:

Sponsoreret indhold