En kvinde fik i 2019 frataget sit danske statsborgerskab, mens hun sad i Al Roj-lejren i det nordlige Syrien.
Afgørelsen blev truffet af Udlændinge- og Integrationsministeriet - uden forudgående rettergang.
Siden indbragte kvinden sagen for retten, men ligesom landsretten har Højesteret onsdag afvist kvindens ønske om at få omgjort beslutningen.
- Der er ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets afgørelse som ugyldig, og Højesteret stadfæster derfor dommen, som er den første af sin slags.
Den nu 33-årige kvinde har de seneste fire år siddet indespærret sammen med sine to børn i Al Roj-lejren i det nordlige Syrien.
I december 2014 rejste hun frivilligt med sin nu afdøde mand til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Kvindens mand deltog ifølge Højesteret i kamphandlinger, inden han blev dræbt året efter.
Kvinden bidrog ifølge retten til at "opretholde og konsolidere Islamisk Stats position i området", da hun opholdt sig i kalifatet, havde samliv med manden og støttede ham.
Højesteret mener, at kvinden dermed har gjort sig skyldig i straffelovens paragraf 114e, der handler om, at man fremmer en organisation eller virksomhed, som har til hensigt at begå terror.
Efter mandens død i december 2015 blev kvinden gift med en afghansk Islamisk Stat-kriger, som hun fik to børn med. Familien flyttede i 2017 til det sydlige Syrien.
I efteråret 2018 blev hun og hendes børn taget til fange af kurdiske styrker og overført til Al Roj-lejren.
Kvinden havde dobbelt statsborgerskab. Hun er stadig marokkansk statsborger.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) er glad for, at Højesteret har slået fast, at man kan fratage en fremmedkriger statsborgerskabet administrativt. De er "uønskede i Danmark", lyder det.
- Vi ønsker ikke, at de kan komme til Danmark og gå rundt i det lokale supermarked eller ned ad gågaden. Derfor vedtog vi loven, der gør det muligt at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab, siger han i et skriftligt svar.