Nyheder19. januar 2022

Højeste i 15 år: Så mange skiftede navn i 2021

Det højeste antal personer i 15 år skiftede fornavn i løbet af 2021. Flest hedder stadig Anne og Peter
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

6281 personer i Danmark fik et nyt fornavn i 2021. Det er det højeste antal, siden navneloven blev ændret i 2006.

Det viser Danmarks Statistiks årlige opgørelse over navne.

Af de personer, der skiftede fornavn i løbet af sidste år, tog 569 personer et navn, der ikke eksisterede i forvejen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega791488_016_1.jpg
 Foto: MEGA

Danmarks statsminister har et af de mest brugte navne i Danmark - nemlig Mette. (Foto: MEGA)

Andre fjernede blot stavelser. Hos kvinder var der flest ændringer fra Susanne til Sanne med 20. Hos mændene skiftede 18 fra Rene til René.

To ud af tre af dem, der ændrede sit fornavn, var kvinder.

Da navneloven blev ændret i 2006, blev det gjort billigere at ændre sit navn. Det blev blandt andet også muligt at gøre sit mellemnavn til efternavn.

Anne og Peter

Det mest almindelige navn for piger og kvinder er fortsat Anne, mens det hos drenge og mænd fortsat er Peter.

44.872 personer i Danmark hedder Anne, og 47.665 hedder Peter. Efter dem følger henholdsvis Kirsten og Mette samt Michael og Jens.

Ser man på fulde navn, er der flest i Danmark, der hedder Kirsten Jensen. Det hedder 647 personer, og derefter følger Kirsten Nielsen og Henrik Nielsen. Her medregnes ikke, hvis personen har et eller flere mellemnavn.

Omkring 40.000 personer skiftede efternavn i 2021. Tallet har ligget stabilt deromkring siden navneloven blev ændret.

Kvinder Gør det mest

Tre ud af fire, der skiftede efternavn sidste år, var kvinder. Gennemsnitsalderen for kvinder, der skiftede efternavn, var 35 år, men det var 31 år hos mænd.

Blande de 20 mest udbredte efternavne slutter 19 af dem på -sen. Det er kun Møller på 19.-pladsen, der bryder mønsteret. Det mest udbredte efternavn er Nielsen, hvilket 239.656 danskere hedder.

Hos de yngste i befolkningen fra et til ni år er William og Emma fortsat de mest populære navne.

Sponsoreret indhold