Nyheder26. april 2024

Hjerteskærende nyt om hestene: To hasteopereret og i kritisk tilstand

To heste, der onsdag gik i panik og løb forvildede rundt i London, er blevet opereret og er i kritisk tilstand
Det så både blodigt og uhyggeligt ud, da hestene løb rundt i London.
Det så både blodigt og uhyggeligt ud, da hestene løb rundt i London.
 Foto: I-Images/Zuma/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Uhyggelige scener i London: Blodige heste løb rundt

Blodige scener udspillede sig onsdag i storbyen London, da flere heste gik i panik, hvorefter de løb forvildede rundt.

Selv om det lykkedes at indfange alle heste i tide, kom flere af dem alvorligt til skade.

Nu skriver Mirror, at to heste stadig er i kritisk tilstand. De er desuden blevet opereret for deres skader.

I alt var syv heste på vej gennem byen med en gruppe soldater fra det såkaldte Household Cavalry, da der udbrød panik blandt hestene. Panikken opstod, da vejarbejdere tabte noget cement på vejen – hvorefter hestene blev grebet af panik.

Også fodgængere blev ramt af de panikslagne heste. Heldigvis kom ingen mennesker noget alvorligt til - men desværre var det ikke tilfældet for hestene.
Også fodgængere blev ramt af de panikslagne heste. Heldigvis kom ingen mennesker noget alvorligt til - men desværre var det ikke tilfældet for hestene.
 Foto: I-Images/Zuma/Ritzau Scanpix

I alt fem heste satte i løb gennem de travle gader – og det endte adskillige gange blodigt for hestene. De bragede blandt andet ind i biler, og billeder viste da også, at særligt én af hestene var dækket af blod.

Den hvide hest var ifølge Mirror kollideret med en Mercedes. En anden hest bragede ind i en tourbus, og sammenstødet var så voldsomt, at bussens forruden gik itu.

Om den hvide hest er blandt de to, der er i kritisk tilstand, vides ikke.

Også fodgængere faldt til jorden, efter at hestene løb vildt omkring sig. Heldigvis kom ingen mennesker alvorligt til skade. Desværre var hestene altså ikke så heldige.

Sponsoreret indhold