Nyheder5. november 2008

Hjerteskærende

sommer blev seksårige Nicole angrebet af to blodtørstige rottweilere, der skambed hendes ansigt. Helt ubærligt. Enhver kan forestille sig, hvor
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/skambidtpigen1-jpg.jpg

sommer blev seksårige Nicole angrebet af to blodtørstige rottweilere, der skambed hendes ansigt. Helt ubærligt. Enhver kan forestille sig, hvor skrækslagen den lille pige var, da de to kæmpehunde rev og sled i hendes ansigt.

Lykkeligvis overlevede Nicole hundenes blodrus. Men de store bandager om hendes lille hoved viser, hvor galt det kunne være gået.
Hvis nogen fortjener ro og stabilitet, må det i sandhed være Nicole.

Men, nej. Tryghed skulle hun ikke have lov at få. For lige nu er de voksne mere optaget af at slås med hinanden - om Nicole.
Hun tryglede og bad om at få lov at være hos sin far. Alligevel vidste systemet bedst. Ufølsomt og brutalt blev den lille pige revet væk fra den familie, hun gerne ville være i. I dag er hun så placeret på et børnehjem.

Her skal hun så blive, indtil dommeren i Rønne beslutter sig for, om hun skal tilbage til sin far eller placeres hos sin biologiske mor - dér, hvor hun blev skambidt og i øvrigt ikke vil hen. Tilsyneladende er det underordnet for Nicoles mor, der har sat hele apparatet ind på at få sin vilje.

Det er en slet og ret hjerteskærende historie. Og en deprimerende påmindelse om, hvordan det med barnets tarv ofte bliver glemt, når de voksne har mere travlt med sig selv og deres egne behov.

Stakkels, stakkels pige. Intet barn har fortjent dén skæbne. Drop nu juristeriet - og lad Nicole være dér, hvor hun gerne vil være. Dér, hvor hun er tryg.

Alt andet er ganske enkelt uanstændigt.

Sponsoreret indhold