"Hjem til gården"-Søren: Sådan bor han

Søren fra \

Søren fra "Hjem til gården"

Dan Mariegaard

Her er intet TV, der larmer – eller computer med adgang til internettet. I Sørens, der lige nu kan opleves i "Hjem til gården", lille bådhus i sydfynske Troense findes kun det allermest nødvendige.

Fiskestang, pulverkaffe og en navigationsbog over Danmarks have. Og den 37-årige fyr fra TV2’s ”Hjem til gården” elsker sin lille oase, hvor man kun kan høre bølgerne, der skvulper mod badebroen lige uden for vinduet.

– Det her er mit fristed. Bådhuset hører til mine forældres hus, men jeg har fået lov til at være her og har nøglen hertil.

Her kan jeg komme væk fra det hele, og så er det tæt på vandet, forklarer Søren, da SE og HØR møder ham. Få meter fra bådhuset ligger Sørens jolle, og lidt længere væk har han en større sejlbåd liggende.

At komme ud på havet er nemlig et must.

– Jeg skal ud på vandet, så snart jeg har muligheden. Mine forældre har altid sejlet, og jeg har selv sejlet i optimistjolle. Jeg sejler tit rundt i Det Sydfynske Øhav med kammerater og veninder. Det er bare frihed at være på vandet. Det er vinden, der bærer en, lyder det fra Søren.

Kom hjem til Søren fra "Hjem til gården"

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close