Nyheder31. august 2022
Hindbærkagecreme tilbagekaldes: Spis det ikke
Fødevarestyrelsen advarer mod at bruge hindbærkagecremen, da den ikke er spiselig

Har du denne stående i skabet, er det værd lige at tjekke mærkatet på glasset en ekstra gang.
Foto: FødevarestyrelsenDet er med at få tjekket din hindbærcreme fra Fynbo Foods A/S, der står i skabet derhjemme, for det er ikke sikkert, den kan spises.
Fødevarestyrelsen (link fjernet) tilbagekalder nemlig Fynbo Hindbær Kagecreme, efter man har konstateret mikrobiel vækst i glas, der indeholder kagecremen.
Bakterievæksten gør, at produktet ikke er egnet som fødevare.
Tilbagekalder Fynbo Hindbær Kagecreme
Bedst før-dato: 17.11.2022
Batchnummer: 11.
EAN-kode: 5707446120013
I tilbagekaldelsen råder Fødevarestyrelsen til, at man leverer produktet tilbage til butikken, hvor glasset er købt, eller kasserer det.