Nyheder24. januar 2009

Hilda Heick: Ærgrer sig over, at Anette er enebarn

Først da det var for sent, var den kvindelige halvdel af dansktopparret parat til få flere børn
Anette Heick er forældrene Hilda og Kelds et og alt. De kunne godt have tænkt sig nogle flere børn, når de tænker på, hvor meget glæde de har af Anette
Anette Heick er forældrene Hilda og Kelds et og alt. De kunne godt have tænkt sig nogle flere børn, når de tænker på, hvor meget glæde de har af Anette
 Foto: All Over

Der er ingen tvivl om at Anette Heick betyder alt for sine forældre Keld og Hilda Heick. Anette er enebarn, men det er en beslutning som det syngende ægtepar ikke altid har været enige om.

Keld ville nemlig gerne have haft flere børn i sin tid.

- Men det ville jeg ikke, for jeg syntes, at jeg havde nok at gøre med arbejde og et barn, når Keld aldrig var hjemme, fortæller Hilda til Ekstra Bladet.

Hun fortæller også, at deres stramme økonomi også var medvirkende til, at de ikke gav sig i kast med at producere en større børneflok.

Da Hilda endelig gav efter, og ville give Anette en søskende, kunne det ikke lade sig gøre.

- Da jeg besluttede, at nu ville jeg ikke passe på, men lade Vor Herre bestemme, om vi skulle have flere børn, var det for sent. Det kan godt ærgre mig i dag, når vi ser hvor meget glæde, vi har af Anette, siger hun.

Anette Heick og gemalen Jesper Volmer er for nyligt blevet forældre til deres 2. barn. Keld og Hilda har købt en byggegrund tæt på datteren og svigersønnen, så de kan være tæt på, når de skal hjælpe med at passe børnebørnene.

De beholder dog deres bolig i Danmark.

Sponsoreret indhold