Nyheder4. september 2021

Hev ung kvinde op af å: Nu indstilles de til dusør

Kvinden var på gåtur med hunden, da hun muligvis har fået et epileptisk anfald
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2_35.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

Det kunne være gået helt galt for en ung kvinde, der var faldet ned i en å i Aarup på Fyn lørdag eftermiddag.

Men ved et rent tilfælde blev den 20-årige kvinde, som var ude at lufte sin hund, opdaget af tre teenagedrenge, som hev hende op af vandet og tilkaldte hjælp, skriver TV 2 Fyn.

- Det var en ekstraordinær indsats af drengene, så vi indstiller dem til dusør, siger Milan Holck Nielsen, vagtchef ved Fyns Politi til mediet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/4_35.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

(Foto: Presse-fotos.dk)

Da kvinden blev fundet, havde hun hovedet under vand, og ifølge politiet havde hun formentlig fået et epileptisk anfald og dermed faldet i åen.

Til hendes held kom de tre teenagere cyklende forbi, og de undrede sig, da de så en hund løbe forvildet rundt. De fulgte en sti, og dér fandt de den 20-årige i vandet.

Hun var i kritisk tilstand, da hun blev kørt fra åen til Odense Universitets Hospital, men lørdag aften er hun stabil.

Sponsoreret indhold