Nyheder10. december 2023

Hesnæs Havn lukket i hele 2024

Skader har medført, at Hesnæs Havn er lukket hele næste år
Hesnæs Havn lukker på grund af skader.
Hesnæs Havn lukker på grund af skader.
 Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix

Lystbådssejlere vil ikke have mulighed for at benytte Hesnæs Havn i hele 2024 på grund af skader.

Det skriver TV2 Øst.

Til grund for lukningen ligger skaderne efter stormfloden 20. oktober, og her er der tale om skader for 12,4 millioner kroner.

Derudover er der ikke afsluttet forhandliger med Guldborgsund Kommune, hvilket betyder, at havnen må lukke hele næste år.

Godsforvalter Jannik Houmann fra havnens ejer, Det Classenske Fideicommis, bekræfter også over for Folketidende, at havnen lukker.

- Der vil ikke ske noget i 2024. Havnen vil være lukket til næste år, fortæller han.

Jannik Houmann kan ikke sige meget om forhandlingerne, da sagen skal behandles politisk i kommunen.

Han har dog vendt sagen med bestyrelsen i Det Classenske Fideicommis.

Sponsoreret indhold