Nyheder18. januar 2019

Hertuginde Meghans bror anholdt

Thomas Markle Jr. blev sidste fredag anholdt i Oregon i USA for at have kørt bil i påvirket tilstand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan_1.jpg
 Foto: MEGA

Hertuginde Meghan Markle må efterhånden være ved at være en smule træt af sin familie. Hun taler angiveligt ikke meget med sin far, som valgte ikke at deltage i bryllyppet i maj sidste år. Og sidste år blev hendes halvbror anholdt for at true sin kæreste med en pistol.

Og nu er den selvsamme halvbror blevet anholdt igen. Det skriver mirror.

52-årige Thomas Markle Jr. blev holdt ind til siden af politiet klokken 01.33 natten til fredag i sidste uge.

Ifølge politiet var han tydeligt beruset, og politibetjenten indledte en test, og da han ikke 'bestod' den blev Thomnas Markle Jr. kørt til et detoxcenter af politiet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_markle_-_mugshot.jpg

Thomas Markle blev fredag i sidste uge anholdt for at køre i påvirket tilstand. (FOTO: politi - mugshot fra 2017)

Hans alkoholprocent ved anholdelsen lå på 0,11 procent mod det tilladte 0,8 procent. Alligevel insisterede hertugindens halvbror på, at det var på grund af medicin mod smerter i benet, der gjorde, at han virkede påvirket.

Anholdelsen er den seneste skændsel for 37-årige Meghan og kommer kun to måneder, efter Thomas og hans kæreste svor, at de ville stoppe med at drikke på grund af en lang række af episoder, der har involveret politiet.

Og det har været et meget turbulent forhold, som har kastet den ene overskrift efter den anden i medierne.

Også i november sidste år blev Thomas Markle Jrs. sigtet for at give kæresten et blåt øje. Og for to år siden blev halvbroderen anholdt, efter han angiveligt havde holdt en pistol op til kærestens hoved i en fuld diskussion. Senere frafaldt sigtelsen dog.

Hertuginden har tidligere taget konsekvensen af familiens eskapader. I december sidste år afskar hun al kontakt med sin far, der gang på gang talte over sig i medierne og ydmygede datteren. Det skrev US Weekly.

Sponsoreret indhold