Nyheder1. juli 2020

Herreløs hund smelter alles hjerter: Hjælper skolebørn over vejen hver dag

En georgisk gadehund møder trofast op hver eneste dag for at hjælpe eleverne sikkert hen til skolen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dog.jpg
 Foto: Facebook

Lille kløgtige Kursha har så vidt vides ikke klandres for én eneste sygedag.

Hver eneste morgen tropper den lille morgenfriske firbenede hjælper op ved skolen i byen Batumi i Georgien. Og videon af den får nu internettet til at dåne.

Den heltemodige hund, som er blevet døbt Kursha, har intet hjem eller herre, men bor på gaden i lokalområdet omkring skolen.

Det barske hundeliv til trods kan Kursha dog sagtens passe sit arbejde, så skoleeleverne i byen ikke skal være nervøs for at krydse den befærdede vej.

En lokal kvinde, Bega Tsinadze, har optaget videoerne, som både medier som Mirror og Goodable siden har delt.

Lokal helt

Den rørende video af den pelsede skolepatrulje har fået mere en fire millioner visninger.

Her ses han løbe rundt omkring børnene som en lille urban fårehund, for at sikre sig at bilerne holder afstand.

"Giv den gode hund et godt hjem," skriver flere. Mange erklærer sig enige.

"Vi fortjener slet ikke hunde," lyder det fra en bruger under videoen af Kursha.

Den lille børneglade hund har endda fået sin egen facebookside, hvor der jævnligt bliver lagt billeder op af dens daglige bedrifter. Her lyder dens bedårende titel; "Lokal hund, børnehaveklasse-vagt og maskot for nabolaget."

Næsten 10.000 mennesker har liket Kursha, og som man kan se på dens fysik, så får den vist en del godbidder ude i det virkelige liv efter en lang dags arbejde.

Senest har den sortplettede hund endda modtaget den ultimative hæder i form af et kæmpestort gavlportræt - iført kongekrone, naturligvis.

Sponsoreret indhold