Nyheder26. maj 2023

Herlufsholm har kun 63 ansøgere i 2023

Den prestigefyldte skole oplever et dramatisk fald i ansøgere
Herlufsholm Skole blev stiftet den 23. maj 1565.
Herlufsholm Skole blev stiftet den 23. maj 1565.
 Foto: Ritzau Scanpix

Måske kommende elever ikke er særlig glade for at få stukket en finger i endetarmen, bagbundet med strips eller pisset på.

Herlufsholm oplever i hvert fald et gigantisk fald i ansøgere - hele 35 procent.

Det skriver TV 2 Øst, som har kigget på tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Her står det klart, at der i 2023 kun er 63 personer, der har søgt ind på uddannelsen som deres førsteprioritet. Et tal, der i 2022 lå på 97 personer.

I 2014 var tallet 141.

TV 2 Øst skriver dog, at der er to ting, der ikke bliver taget højde for i tallene.

Det ene er internationale ansøgere, der ikke har et dansk CPR-nummer. De fremgår ikke af tallene.

Samtidig er det kun tallene fra siden optagelse.dk, der bliver talt med.

Så hvis der er folk, der har søgt ind gennem Herlufsholms egen hjemmeside, fremgår det ikke.

Dog er det stadig stensikkert, at tallet er mindre, end det har været tidligere.

Gitte Nørgaard er den første kvindelige rektor nogensinde på Herlufsholm.
Gitte Nørgaard er den første kvindelige rektor nogensinde på Herlufsholm.
 Foto: Ritzau Scanpix

TV 2 Øst har forsøgt at få et interview med den første kvindelige rektor på skolen nogensinde, Gitte Nørgaard, men hun har kun ønsket at svare skriftligt:

- Vi havde forventet og planlagt det kommende skoleår efter et lavere elevtal. Vi er som bekendt i gang med mange trivsels- og ombygningsprojekter på skolen, og i forbindelse med at vi ombygger sovesale til nye, store fællesrum og nyindrettede værelser til kosteleverne, kommer vores kapacitet på kostafdelingen til at være lidt mindre, skriver Gitte Nørgaard.

Sponsoreret indhold