Nyheder4. oktober 2023 (opd. 5. september 2024)

Her vil de forbyde mobiltelefoner

Brug af mobiltelefoner bør forbydes i skoler i hele England, hvis det står til landets undervisningsminister, Gillian Keegan
British Secretary of State for Education Gillian Keegan gestures at Britain's Conservative Party's annual conference in Manchester, Britain, October 2, 2023. REUTERS/Toby Melville
Englads undervisningsminster Gillian Keegan mener, at landet bør forbyde mobiltelefoner i skoletiden.
 Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Det britiske undervisningsministerium vejleder landets skoler til at forbyde brug af mobiltelefoner i skoletiden.

Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

- Brug af mobiltelefoner bør forbydes i skoler i hele England for at forbedre adfærden, siger undervisningsminister Gillian Keegan.

Den nye vejledning støtter således skoleledere i at gøre mobiltelefoner forbudte både under undervisning og i elevernes frikvarterer.

Hvis skolerne undlader at implementere dette, vil regeringen i stedet overveje at lovgive på området, så den nye vejledning bliver lovpligtig, fremgår det.

Formålet er at "håndtere forstyrrende adfærd og online mobning og samtidig øge opmærksomheden i undervisningen", lyder det i meddelelsen.

- Det her er et fantastisk skridt fremad for at sikre, at elever er i stand til at arbejde, lære og vokse på et sted, som er frit for den distraherende indflydelse fra mobiltelefoner, siger Tom Bennett, som er rådgiver på området for skoleadfærd.

- Skoler, der allerede har gjort mobiltelefoner forbudte, rapporterer, at elever er tryggere, gladere og kan fokusere meget mere, end de kunne før - og det er også populært blandt dem.

Der er bestemte undtagelse til vejledningen, fremgår det. Eksempelvis for børn der af medicinske årsager har brug for deres telefoner.

Med det vejledende forbud lægger England sig på linje med lande som Frankrig, Italien og Portugal.

Sponsoreret indhold