Forbudt affære: Her er Rosas store hemmelighed

(Foto: TV 2)

Rosa Kildahls familie har hele livet båret på en grønlandsk hemmelighed, som den smilende og karismatiske kagekone først selv blev indvilget i sidste år.

Her fortalte Rosas mor nemlig, at Rosa er resultatet af en affære, der tog sin begyndelse på et hospital for tuberkulosesyge.

I aften drager Rosa så til Grønland på jagt efter sit grønlandske ophav, og det bliver et tårevædet møde med den fortid, hun aldrig fik lov til at opleve.

I TV 2-dokumentaren ”Rosas grønlandske hemmelighed” fortæller Rosa, at hun altid har skilt sig ud fra sine søskende. De havde lyst hår – hun havde næsten sort hår og mørke øjne.

Artiklen fortsætter under billedet...

Rosa har datteren Trine med til Grønland. Foto: TV 2

Det undrede både børnene i nabolaget og også Rosa selv.

- Når jeg spurgte ind til det, blev der lagt låg på. Det skulle åbenbart ikke frem, fortæller Rosa i TV 2-dokumenateren, der bliver vist i aften klokken 20.00.

Sidste år døde Rosas far Børge, og det fik endnu engang Rosa til at stille spørgsmålstegn ved sit ophav.

Og først her lagde moderen kortene på bordet og fortalte Rosa sandheden:

Artiklen fortsætter under billedet...

I aften forsøger Rosa at finde sit grønlandske ophav - noget hendes egen datter ofte har spurgt ind til. Foto: TV 2

Rosa er halvt grønlænder, hendes biologiske far stammede fra Grønland, og Rosas mor havde en affære med ham, mens de begge var indlagt til behandling for tuberkulose i midten af 1950’erne i Skørping.

Moderen fortalte, at Rosas biologiske far hed Titus Carlsen, og at han formentlig var født i Julianehåb og et par år ældre end moderen. Men mere vidste hun ikke.  

Artiklen fortsætter under billedet...

Rosa Kildahl skal være med i \

Rosa bor til daglig i Glyngøre. Foto: Kaspar Wenstrup

Trods de sparsomme oplysninger lykkes det Rosa og hendes datter af finde frem til faderen efter et kig i de grønlandske stadsarkiver i aftenens dokumentar, ”Rosas grønlandske hemmelighed”.

I kirkebøgerne står der, at faderen hed Titus Jens Adam Carlsen, og at han var søn af Augusta Thora Rosa Carlsen, som i daglig tale blev kaldt Rosa.

At Rosas mor har valgt at opkalde Rosa efter hendes biologiske farmor, efterlader et stort indtryk hos den bageglade kvinde.

Artiklen fortsætter under billedet...

Rosa og datteren Trine går på en humoristisk og også følelsesladet rejse for at finde Rosas far. Foto: TV 2

– Jeg har altid troet, at jeg skulle fejes ind under gulvtæppet, siger Rosa, som må tørre glædestårer væk med en Kleenex.

I stedet viser det sig, at Rosa er et kærlighedsbarn, og at hendes mor havde hjertet med i affæren med den grønlandske mand.

I kirkebogen står der også, at han er født i Julianehåb, og Rosa og hendes datter tager derfor sydpå for at se, om de kan støve noget familie op.

Om det lykkes, må vi vente med at se, når andet afsnit bliver vist 27. december kl. 20.00.

Hør Rosa fortælle om sit TV-program herunder:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close