Nyheder9. februar 2018

Her er Remees "X Factor"-finalister

Remee har valgt, hvilke tre sangere, der skal optræde, når "X Factor" går live om et par uger.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/remee_og_hans_deltagere_2_rz.jpg
 DR1

Der var drama for alle pengene, da Remee afviklede sin bootcamp på Schackenborg Slot.

Fredag aften kunne seerne følge den rutinerede "X Factor"-dommers kamp for at finde de tre helt rigtige deltagere til liveshow.

En beslutning, der bestemt ikke faldt ham nemt, for allerede før bootcampen havde han været i tvivl.

Til DR fortalte Remee, at han hentede 24-årige Laura fra Odense tilbage – den garvede talentdommer havde fortrudt, at han valgte at sende Laura hjem til fordel for konkurrenten Rasmus.

- Der er en person, der hele tiden har rumsteret i hovedet på mig, sagde den 43-årige far til to til DR.

- Jeg synes, det var lidt uretfærdigt, at du ikke fik chancen for at gå videre til bootcampen. Så hvis du har lyst kan jeg måske overtale dig til at komme med alligevel, sagde Remee i fredagens program

Selv om Laura sang overbevisende, var det ikke nok til at blive blandt de tre udvalgte, der skal konkurrere i de famøse liveshows.

Remee besluttede sig i stedet for Anja, Jamie og Rasmus.

Det er dermed én af de sangere, som skal forsøge at nå til tops i "X Factor" og gøre Remee til den vindende dommer for fjerde år i streg.

ANJA NYNNE

- Janteloven findes ikke for mig – eller for nogen andre. Dermed er jeg ikke så typisk dansk, fortæller 27-årige ANJA NYNNE, der arbejder som stewardesse, er født i Aarhus og nu bor i Københavns Nordvest-kvarter.

- Rigtig mange af mine venner er homoseksuelle, og flere af dem er nogle rigtige primadonnatyper, der springer uden for normen og bare tør være sig selv. Dem ser jeg op til og spejler mig i.

ANJA NYNNEs helt store favoritter fra musikkens verden er Adele og Sam Smith, som hun også føler et genremæssigt slægtskab med.

Frem til de sene teenageår sang hun en masse på musikskoler, men de sidste ti år har hun holdt pause som sanger.

JAMIE TALBOT

- Når jeg tidligere år har siddet og set "X Factor"-auditions og liveshows, har jeg altid haft en følelse af, at det jo lige så godt kunne have været mig. Så hvorfor i alverden fik jeg ikke lige udfyldt blanketten og meldt mig til?

Den følelse tog 29-årige JAMIE TALBOT konsekvensen af og meldte sig sidste år så endelig til "X Factor".

Det skulle vise sig at være en god beslutning, for nu er han nået helt frem til rækken af liveshows.

Til hverdag arbejder han som receptionist i Fitness World, og han flyttede – på kraftig opfordring fra sine venner – til Københavns Nordvest-kvarter fra hjembyen Aalborg.

RASMUS

- Karaoke på Sams Bar er altid en succesoplevelse. Det er fedt, når alle bare stopper op og kigger op på scenen, fordi der er én, der rent faktisk kan noget!

Sådan fortæller 27-årige RASMUS, som er født i Husum og nu bor i nabobyen Brønshøj. Han er tømrer med en stor forkærlighed for popmusik – og især Michael Bublé.

Selv når han er på arbejde, kører radioen dagen lang, og når han kører hjem i bilen, sætter han med det samme musik på, som han så synger ivrigt med på.

-Musik betyder sindssygt meget for mig. Det er en kæmpestor del af mig. Musik kan så meget, og en sang kan altid forstærke en følelse – uanset om det er den ene eller anden slags.

Remee og "X Factor":

Remees solister videre fra Five Chair Challenge i X Factor 2018

Sponsoreret indhold