Nyheder18. juni 2014

Her er politiets pressemeddelelse: - Skuespiller indlagt med alvorlige kvæstelser

Bodil Jørgensen indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg
Af af
Bodil Jørgensen er kommet alvorligt til skade under optagelser
Bodil Jørgensen er kommet alvorligt til skade under optagelser
 Foto: All Over/Arkivfoto



Efter den alvorlige ulykke under optagelserne til den nye Lille Per-film udsendte Syd- og Sønderjyllands Politi en pressemeddelelse kl. 10:20.

Heri skriver politiet:

"Syd- og Sønderjyllands Politi modtog i dag kl. 06.40 en anmeldelse om et uheld i forbindelse med optagelser til en ny Far til fire film på Mandø og ved Vester Vedsted vest for Ribe.

Ulykken skete i krydset ved Mandø Ebbevej og Laaningsvejen - det vil sige på fastlandet - da en traktor med to skuespillere ville køre op af et dige. Ved toppen af diget begynder traktoren at glide, og en af skuespillerne falder af og bliver ramt af traktoren.

Den tilskadekomne, en kvindelig skuespiller på 53 år, er nu indlagt på Sydvestjysk Sygehus med alvorlige kvæstelser."

LÆS OGSÅ: Alvorlig ulykke: Bodil Jørgensen hastet på hospitalet med politieskorte

LÆS OGSÅ: Skuespillere får krisehjælp efter ulykke

Flere medier, blandt andre SE og HØR, erfarede tidligere, at der er tale om den populære skuespillerinde Bodil Jørgensen.

Ulykken skete tidligt i morges, da den traktor, som Bodil Jørgensen befandt sig på, forulykkede ved en dige. Bodil Jørgensen faldt af og blev ramt af traktoren.

Senere onsdag meddelte Nordisk Film, som sammen med ASA Film står bag den nye Far til Fire-film, at Bodil Jørgensen er blevet overført til Odense Universitetshospital.

Den populære skuespiller spiller Fru Sejersen i den kommende Lille Per-film "Far til Fires vilde ferie".

På grund af ulykken blev onsdagens øvrige optagelser aflyst, og området blev ryddet for de mange filmfolk

Sponsoreret indhold